Rejseviden
Hvad er en TSA-lås?
En TSA lås er en lås, som du typisk finder på din kuffert eller i form af en hængelås. TSA står for Transportation Security Administration, og at en lås er "TSA" betyder, at den er godkendt af de amerikanske myndigheder. I USA har security og told i lufthavnen en universal nøgle, som kan anvendes til at åbne en kuffert med TSA lås. Hvis din kuffert ikke har en TSA lås, og personalet ser sig nødsaget til at åbne den op og kigge, ja, så bliver den altså bare brækket op. Fordelen ved en TSA lås er altså, at din kuffert/taske ikke bliver beskadiget, hvis told/personale vælger at tjekke op på indholdet af din bagage. Vi anbefaler selvfølgelig alle at købe en kuffert med TSA lås - og hos RejseGear sælger vi stort set ikke kufferter uden TSA lås længere. Udover at være et fornuftigt koncept, er det også nogle solide låse, som følger med. Hvordan ser TSA låsen ud? Du kan altid kende en TSA lås på det karakteristiske røde logo. TSA låsen fås både som monteret lås på en kuffert/rejsetaske eller som en hængelås med kombination eller nøgleåbning. Sådan skifter du kode på din TSA lås Der findes mange forskellige låse, og de indstilles ikke alle på samme måde. For eksempel er der forskel på, hvordan du indstiller låsen på vores forskellige kufferter fra EPIC. Det er forskelligt fra model til model, men herunder kan du få et indblik i, hvordan en indstilling af kuffertlås generelt håndteres. Herefter kan du prøve dig frem med din egen kuffert. Fremgangsmåde TSA lås indbygget i kuffert Åben din lås, f.eks. ”000” (koden er som regel 000, når du får den). Tag noget spidst, f.eks. en blyant, og tryk på ”Reset”-knappen, som er på en af siderne, indtil det siger ”klik”. (Knappen er meget lille, men den er der.) Nu laver du den ønskede kode, f.eks. ”222”. Prøv så at åbne låsen, indtil den siger ”klik” igen. Når du hører det klik, er din kode ændret.
Lær mereDe bedste seværdigheder og oplevelser i Danmark
Der er mange gode grunde til, at man absolut ikke behøver at tage til udlandet for at opleve fantastiske ting, når man kan rejse rundt herhjemme og opleve danske seværdigheder. I stort set alle landets hjørner kan man finde et væld af fantastiske oplevelser, der byder på alt fra sjove forlystelsesparker til smuk natur og historiske bygningsværker. Hvis du planlægger en “staycation” og vil holde ferie i Danmark, eller hvis du mangler inspiration til nye oplevelser i hverdagen, så læs med her. Vi har udarbejdet en liste over de bedste attraktioner og oplevelser i Danmark, som er tilgængelige året rundt. De mest populære oplevelser og attraktioner i Danmark Der er mange fantastiske attraktioner i Danmark, som er værd at besøge. Her er nogle af de mest unikke oplevelser, som ikke kun er populære blandt danskerne, men derudover tiltrækker turister fra hele verden: Den Lille Havfrue-statuen i København er en af de mest populære turistattraktioner i Danmark. Statuen er skabt af den danske billedhugger Edvard Eriksen og er inspireret af eventyret af samme navn af H.C. Andersen. Roskilde Domkirke er på UNESCO's verdensarvsliste og er gravsted for mange danske konger og dronninger. Domkirken er også hjemsted for verdens ældste fungerende orgel, som stammer fra 1424. Tivoli i København er en af de ældste forlystelsesparker i verden og et populært turistmål. Haverne byder på forlystelser, spil, restauranter og live underholdning, herunder fredagsrock koncerter med verdenskendte kunstnere som Aqua og 50 Cent. Nationalmuseet i København er det største museum for dansk historie og kultur. Museets samlinger omfatter artefakter fra stenalderen, vikingetiden og middelalderen. Øresundsbroen er en 7,8 kilometer lang bro, der forbinder Danmark og Sverige. Broen er en af de længste i Europa og byder på en fantastisk udsigt over de omkringliggende landskaber. Mange populære seværdigheder er forholdsvis nemme at besøge, mens andre kræver togbilletter, færgebilletter m.fl. I den forbindelse er det altid en god idé at læse kundeanmeldelser på sider som Reviewsbird, så man kan sikre sig, at man handler hos en pålidelig forhandler, som andre kunder har haft positive oplevelser med. Smukke danske slotte Der findes en række berømte danske slotte, som er både eventyrlige og smukke. Mange af dem byder på et væld af skatte og juveler, smukke haver og spændende udstillinger. Helsingør Slot: Kendt som ramme for Shakespeares skuespil Hamlet. Slottet har en lang historie, der går tilbage til det 12. århundrede og er i dag åbent for offentligheden. Frederiksborg Slot: Beliggende i Hillerød og bygget i begyndelsen af det 17. århundrede. Et eksempel på renæssancearkitektur med smukke haver og et museum. Rosenborg Slot: Beliggende i København og bygget af kong Christian IV. Slottet er hjemsted for flere museer og er en populær turistattraktion. Kronborg Slot: Kendt som ramme for Hamlet og bygget i begyndelsen af det 16. århundrede. Slottet har fungeret som residens, fæstning og fængsel. Populære danske forlystelsesparker Der er mange forskellige forlystelsesparker i Danmark. Nogle af de mest populære er Tivoli, Bakken og Legoland. Tivoli: Den næstældste forlystelsespark i verden og et populært rejsemål med forlystelser og en smuk have. Bakken: Verdens ældste forlystelsespark med den berømte trærutsjebane. Beliggende tæt på København. Legoland: En populær forlystelsespark i Billund med attraktioner baseret på Lego og mulighed for overnatning. Andre forlystelsesparker som Jesperhus, Bonbon-land, Sommerland Sjælland, Fårup Sommerland og Djurs Sommerland tilbyder også fantastiske oplevelser for både store og små. Som du kan se, er der uendeligt mange skjulte perler og vidunderlige oplevelser i Danmark. At rejse i Danmark er en fantastisk måde at udforske og finde nye steder, som du måske ikke vidste eksisterede. Desuden er det en god måde at støtte lokale virksomheder og spare penge, da du ikke behøver at bruge penge på flybilletter og andre rejseomkostninger. Uanset hvad dine interesser er, har Danmark en lang række oplevelser, der vil passe perfekt til dig. Så hvorfor ikke begynde at planlægge din rejse i dag?
Lær mereSådan slipper du af med flyskræk
At flyve er uden tvivl den mest effektive (og sikreste) måde at transportere sig fra A til B. Det kræver dog, at man i første omgang stiger ombord på flyet. Her er der rigtig mange danskere, som har et problem, idet flyskrækken sætter ind. Hvad er flyskræk? Flyskræk er noget så simpelt som det, ordet indikerer. Nemlig en skræk for at flyve. Noget rigtig mange danskere lider af. Epinion for British Airways har foretaget en verdensomspændende undersøgelse, som viste, at 11% af danskere lider af flyskræk. Den mest hyppige årsag til flyskræk er oplevelsen af turbulens - nemlig de svingende rystelser i flyet, som opstår på grund af urolig luft. De kan opleves i forskellige grader lige fra milde rystelser til voldsomme rystelser, som kan give en følelse af, at noget er galt. Det er en kombination af denne uvished samt det faktum, at man sidder i et transportmiddel flere kilometer over jorden, der skaber flyskrækken - eller blot idéen om at opleve dette fænomen. Sådan slipper du af med flyskræk Der findes mange forskellige måder at komme flyskræk til livs på. Det kan f.eks. være alt lige fra kurser til en app på telefonen, som kan afhjælpe. Nogle vælger også at hoppe med på flyet på trods af flyskrækken og blot sørge for, at de er distraheret under turen - f.eks. ved at se en film eller læse en bog - eller endnu bedre; sove fra start til slut. Men i bund og grund er det en mental ting - så for at overkomme flyskrækken, handler det ikke blot om at undertrykke skrækken, men simpelthen at overvinde den ved at ændre din tankegang omkring at tage flyet på ferien. Her får du vores bedste råd til at slippe af med flyskræk: Turbulens er ofte en ubehagelig følelse, men det er ikke farligt. Det skyldes blot urolig luft omkring flyet. Sæt dig ind i hvordan et fly fungerer. Det hjælper rigtig meget at forstå, hvorfor flyet er designet som det er, og hvad drivkraften er. Hold dig beskæftiget under flyveturen med en bog, en iPad med film eller lignende. Du kan også tage medicin mod nervøsitet. Flyet gennemgår mange tjek før afgang. Hvis der skulle være noget galt, vil flyet vende om og lande sikkert. Arbejd på beroligende øvelser som meditation og vejrtrækningsøvelser for at stabilisere din puls. Andre måder at slippe af med flyskræk på Der er mange måder at slippe af med flyskræk på. Nogle har succes med at lære sig selv, flyet og risici (eller rettere mangel på risici) at kende. Andre gør brug af alternative metoder. Kursus mod flyskræk: Det er muligt at tage et kursus mod flyangst. Her lærer du alt om det at flyve og angst generelt. Du vil også opleve en flyvetur uden at flyve og blive forberedt på turbulens og lydene i et fly. Hypnose mod flyskræk: Hypnose kan også hjælpe med at overvinde frygten for at flyve. Hvis flyskrækken afholder dig fra at tage på ferie, kan det være værd at prøve. Vores anbefalede produkter til flyveturen For at gøre din flyvetur så behagelig som muligt, anbefaler vi, at du har de rette rejseaccessories med dig. Her er vores bedste anbefalinger til en afslappende og stressfri flyvetur: Nakkepude: En blød og ergonomisk nakkepude hjælper dig med at få en bedre søvn, selv på kortere ture. Sovemaske: Bloker lyset effektivt med en behagelig sovemaske, så du kan finde ro - også midt på dagen. Flystrømper: Undgå hævede fødder med kompressionsstrømper, der øger blodcirkulationen under flyveturen. Powerbank: Sørg for, at dine enheder altid er opladet, så du kan nyde underholdning hele vejen. Ørepropper eller støjreducerende hovedtelefoner: Reducer støjen fra flymotoren og nyd ro eller din yndlingsmusik i høj kvalitet.
Lær merePakkeliste til backpacking
Backpacking er lig med godt vejr, højt humør og oplevelser i særklasse. Det kan dog være rigtig svært at finde ud af, hvad du egentlig skal have med på sådan en tur. Det er jo ikke bare lige en weekend hjemmefra eller et par overnatninger hos en ven. Her i indlægget finder du inspiration til, hvad du kan medbringe i din vandrerygsæk. Det er ikke alle punkterne, som giver mening for dig at medbringe - men du kan helt sikkert bruge noget af det. Et par gode råd med på vejen Pak kun det, som er nødvendigt for dig på turen. Det vil sige, at alt nice-to-have, bør du genoverveje, om du i virkeligheden behøver at have med på turen. Gå et par korte ture med din rygsæk, når den er færdigpakket. Så kan du få en fornemmelse for, om den er for tung eller ej. Survival Kort over området Kompas GPS Det meste kan naturligvis klares med din mobiltelefon. I så fald anbefaler vi at downloade et kort over lokalområdet, så det er tilgængeligt offline, såfremt dit net svigter. Mod solen Solcreme Solbriller Læbepomade (better safe than sorry) Beklædning Let jakke - evt. windbreaker Sweater Langærmet trøje Underbukser T-shirts Uldsokker Vandrestøvler (vigtigt!) Shorts Badetøj Mindre taske - evt. bæltetaske Standard outfit (hvis I har dage, der ikke tilbringes på vildmarken) Kvinder BH'er (anbefaler sports BH'er) Evt. bind & tamponer Accessories Pandelampe/lommelygte Ekstra batterier Kniv Telt Liggeunderlag Spisesæt (bestik etc.) Rejsehåndklæde Camping klude Vandtæt pose til mobiltelefon Myggenet Rejseadapter (hvis du kommer i nærheden af en stikkontakt) Mobiltelefon Oplader til mobil Powerbank Ekstra memorycard til mobil Evt. kamera Toiletsager Sæbe & Shampoo Rejseflaskesæt (lettere opbevaring) Kontaktlinseholder (og evt. briller) Evt. rejsetandbørste Tandbørste etui Sundhed & Medicin Sæbeservietter Førstehjælpssæt Vandflasker Solid madpakke Vigtige sager Pas Sygesikringsbevis Vaccinepapirer Flybilletter Studiekort (giver mange fordele rundt omkring) Valuta of course. Listen vil blive opdateret fremadrettet.
Lær mereOplev Songkran i Thailand
Oplev Songkran i Thailand: En guide til den ultimative vandfestival Thailand er kendt for sine smukke strande, venlige mennesker og fantastiske mad. Men hvis du rejser i april, kan du opleve noget helt unikt: Songkran, Thailands berømte nytårsfejring. Songkran er ikke bare en højtid, det er en farverig, glædesfyldt og vild oplevelse, hvor hele landet forvandles til en gigantisk vandkamp. Her får du en guide til, hvordan du får mest ud af Songkran, og hvilke rejsetips der kan gøre din oplevelse endnu bedre. Hvad er Songkran? Songkran markerer det thailandske nytår og finder sted hvert år fra den 13. til 15. april. Fejringen har rødder i buddhistiske og astrologiske traditioner og handler oprindeligt om renselse og fornyelse. Vand symboliserer renselse, og oprindeligt hældte man forsigtigt vand over familie og venner som et tegn på velsignelse. I dag er det blevet til en gigantisk vandfest, hvor både lokale og turister deltager i en fest uden lige. De bedste steder at opleve Songkran Selvom Songkran fejres i hele Thailand, er der nogle steder, hvor festen er særlig intens og spektakulær: Bangkok: Hovedstadens Khao San Road og Silom Road forvandles til centrum for festlighederne med vandkampe, musik og dans. Chiang Mai: Denne nordlige by er kendt som det bedste sted at opleve Songkran. Her varer festlighederne ofte længere end de officielle tre dage. Pattaya: Byen kombinerer Songkran med strandstemning og en livlig atmosfære. Phuket: Vandkampe i gaderne kombineret med smukke strandfester. Praktiske rejsetips til Songkran For at få den bedste oplevelse til Songkran, er det vigtigt at være godt forberedt. Her er nogle nyttige tips: 1. Pakkeliste til Songkran Vandtæt taske: En vandtæt taske eller mobilpose er et must for at beskytte dine værdigenstande. Let tøj: Vælg hurtigtørrende tøj, da du uden tvivl vil blive gennemblødt. Rejsehåndklæde: Et let og hurtigtørrende rejsehåndklæde kan være praktisk undervejs. Vandflasker: Hold dig hydreret i varmen og under festlighederne. Rejseadapter: Hvis du skal oplade dine enheder, er en kompakt rejseadapter en god investering. 2. Sådan holder du dig sikker Brug kun vandpistoler og udstyr købt lokalt – undgå at medbringe noget, der kan virke voldsomt. Pas på trafikken – mange motorcykler og biler er på vejene, selv under vandkampene. Drik ansvarligt – Songkran er en fest, men det er vigtigt at bevare overblikket. 3. Respekt for kulturen Husk, at Songkran også har en spirituel betydning for de lokale. Vær respektfuld overfor traditionerne, især ved besøg i templer. Undgå at sprøjte vand på munke, ældre og små børn. Sådan får du mest ud af Songkran Songkran handler om at have det sjovt og fejre livet. Slip dine hæmninger, deltag i festlighederne, og skab minder, du aldrig vil glemme. Husk dog at holde en balance mellem respekt for de lokale traditioner og den livlige feststemning. Gør din rejse problemfri med det rette rejseudstyr Songkran kan være en intens oplevelse, og det er vigtigt at være godt forberedt. Hos RejseGear.dk finder du alt det nødvendige til din rejse – fra vandtætte tasker til hurtigtørrende håndklæder og praktiske powerbanks. Husk, at vi tilbyder gratis fragt ved køb over 499 kr., prisgaranti, og en 30-dages returret, da vi ved, at planer kan ændre sig.
Lær mereGuide til afbudsrejse
Har du lyst til en spontan ferie uden at tømme kontoen? Så er afbudsrejser lige sagen! Hvis du kan være fleksibel og klar på lidt eventyr, kan du få en billig rejse, der stadig føles som luksus. Her får du en nem guide med tips og tricks til at finde de bedste tilbud, populære rejsemål og gode råd til at få mest muligt ud af din rejse. Hvad er en afbudsrejse? Kort og godt: Det er rejser, der sælges til nedsat pris, fordi rejsebureauerne skal have fyldt de sidste pladser op. Typisk får du både fly og hotel med i pakken, så det er en supernem og billig måde at tage på ferie på. 10 tips til at finde de bedste afbudsrejser Vær fleksibelJo mere åben du er for datoer, destinationer og lufthavne, jo større chance har du for at finde et godt tilbud. Rejs i lavsæsonenDe billigste rejser dukker op i måneder som januar, februar og september. Tjek rejsesider dagligtHold øje med sider som Afbudsrejser.dk og Rejsespejder.dk for de nyeste tilbud. Tilmeld dig nyhedsbreveRejsebureauer sender ofte eksklusive tilbud direkte til deres abonnenter. Undgå skolernes ferierVil du spare penge? Så book uden for højsæsonen – fx april, maj eller september. Overvej andre rejseformerBusrejser eller kør-selv-ferier kan være billigere og give mere frihed. Tjek din rejseforsikringSørg for, at du er dækket, hvis noget uforudset sker. Book hurtigtDe bedste tilbud ryger hurtigt – så vent ikke for længe. Læs anmeldelserTjek hotel og rejsebureau på nettet for at undgå ubehagelige overraskelser. Rejs letMed smarte rejseaccessories som pakkeposer og nakkepuder fra RejseGear.dk bliver din rejse både nemmere og mere behagelig. Populære rejsemål og tidspunkter Sommerrejser: Kreta, Mallorca og Kap Verde er perfekte i maj og juni. Skiferier: Januar og marts byder på gode tilbud til Alperne og Norden. Vinterferier: Kanariske Øer og Thailand er et hit i januar og februar. Storbyferier: Prag, Budapest og Vilnius er ideelle til en spontan miniferie. Hvordan finder du de bedste tilbud? Tjek ofte: Priserne ændrer sig hurtigt – kig flere gange om dagen. Vær klar til sidste øjeblik: De bedste deals kommer typisk 3-7 dage før afgang. Sammenlign priser: Brug sider som Momondo til at se, om det er billigere at booke fly og hotel hver for sig. Rejseaccessories, der gør turen nemmere Vil du gøre rejsen endnu bedre? Pak smarte gadgets som: Pakkeposer: Til at holde styr på dine ting. Powerbank: Så du altid kan oplade din mobil. Nakkepude: Til en behagelig flyvetur. Du finder det hele på RejseGear.dk – og husk, vi tilbyder gratis fragt over 499 kr. og prisgaranti!
Lær mereRejse i sabbatår - her er dine muligheder
Skolen er slut og din fremtid venter på dig, men først et velfortjent sabbatår. Hvis du ved, at dit sabbatår skal inkludere noget rejsen, så er her et godt udvalg af muligheder. Backpacking rundt om jorden Vi lægger hårdt ud med en taske på ryggen, tomlen i vejret og en tur rundt om Jorden. Hvis hele Jorden virker lige i overkanten, så kan du begrænse det til en række lande, du altid gerne har ville besøge. Når du backpacker, er det en god idé at tage lidt forskelligt arbejde rundt omkring så du har nogle penge at gøre godt med. Arbejde frivilligt i udlandet Hvis du går ind for at hjælpe folk i nød hvor end du kan, så kan du overveje at arbejde som frivillig. Som frivillig arbejder er dine opgaver mange, lige fra praktisk håndværk til det psykologiske støttepunkt for mennesker, der har brug for en venlig person at tale med. Opgaverne er mange, og oplevelserne ligeledes. Som en ekstra bonus pynter det også rigtig godt på éns CV. Rejse tilfældigt rundt Her tænker vi naturligvis på, at man hænger et verdenskort op og kaster nogle pile afsted. Hvor end de lander, tager man hen. Det kan godt være lidt ekstremt, men så kan du tage første tog til Tyskland, en tilfældig bus, hoppe af efter et par stop og tag den derfra. Det giver gyldne muligheder for at opleve noget, man normalt ikke ville opleve ellers. Tag afsted med åbent sind og spring på transport som det præsenterer sig. Måske ender du i et helt fantastisk sted - eller et helt andet land. Tage hyre på et skib Det der med at rejse rundt er ikke billigt. Kombiner det med lidt løn. Tag ned til forskellige havne og hør, om der er en båd, du kan tage hyre på. Det er typisk som skibsdreng, medmindre du har erfaring på et skib i forvejen. Her vil du lave forefaldende arbejde og eventuelt stå i messen. Du følger skibet hvor det end sejler, og oplever dermed verden fra et nyt perspektiv - fra havet. Bliv au pair i USA Vil du gerne opleve staterne, men er økonomien ikke lige til det? Hvis du godt kan lide at passe børn, så bør du blive au pair derovre. Du vil bo hos værtsfamilie og have sikret tag over hovedet og mad hver eneste dag. Hvor meget du vil opleve, afhænger af din værtsfamilie. Måske rejser de meget rundt, måske ikke. Men uanset hvad, så er det et år du kan tage ud af kalenderen og virkelig komme under huden på den amerikanske kultur. Bliv telefonsælger i udlandet Rigtig mange call centre søger medarbejdere, og mange af disse er i udlandet. Blandt andet Malta og Portugal. Så hvis du gerne vil rejse i dit sabbatår, men samtidig kunne tjene rigtig gode penge, og hvis dine talegaver er i orden, så søg sådan et job. Du vil opleve en ny kultur og have penge til at gøre lige, hvad du har lyst til. Og måske stadig have en god slat penge når dit sabbatår slutter. Tag på interrail ferie Interrail er er tog på tværs af lande. Det lyder måske ikke så skrækkelig spændende at sidde i et tog, men det er alligevel en spændende måde at opleve flere lande på relativt hurtigt, og samtidig kunne se landskabet man kører forbi i modsætning til flyvning. Den ekstreme er den Transsibiriske Jernbane. Fra Rusland til Kina, 16 dage og næsten 10.000 kilometer. Vil du hellere opleve det som de gjorde tilbage i 1880’erne, er der Venice Simplon-Orient-Express, et lækkert luksustog, ligesom den gamle Oriental Ekspress. En dyr oplevelse, men en oplevelse man aldrig glemmer. Bo sammen med et ‘off the grid’ samfund Hvis du vil have dit sabbatår til at gå på en yderst unik måde, så find et såkaldt ‘off the grid’ samfund og bo hos dem. Det er forskelligt hvad de bor i. Nogle bor i både, der er sat sammen på forskellige måder, mens andre bor i huse under jorden. Fælles for dem er, at de har deres eget samfund, totalt uafhængig af resten af omverdenen. Tjen penge på rejsen - skab dine egne muligheder Når du rejser i dit sabbatår, er det i virkeligheden kun din fantasi, der sætter grænser for, hvad du kan gøre. Hvis du er blogger, kan du bruge muligheden til at vinkle indlæg overalt, du kommer. Har du viden omkring hjemmesider, er der helt sikkert små firmaer rundt i verden, der har brug for en hjælpende hånd, hvad end det så er til at lave en ordentlig side, eller forbedre en eksisterende. Hvis du er rigtig dygtig til at spille på et eller flere instrumenter, kan du undervise i det. Måske er du et super karismatisk, udadvendt menneske. I så fald vil bar arbejde være helt oplagt. Du tjener penge, møder et væld af nye, forskellige mennesker og oplever nattelivet de steder, du kommer. Mulighederne er mange, og verden er stor.
Lær mere


